0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kørekort til filosofi

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det moderne menneske skal have egne meninger om alt, og det er kropumuligt. Derfor tvinges vi ligesom demagogerne til at udbasunere med stor autoritet, hvad vi finder stærkest på det offentlige tagselvbord, som om det var noget, vi selv kunne stå inde for endsige selv havde tænkt.

Til det formål behøver vi et godt konversationsleksikon inden for hvert emne. Så kan alle vi, der har læst noget klogt om romankunsten, plapre løs på lige fod med den garvede forfatter, vi kan rådgive malerne - og vi kan fortælle filosofferne, hvad de burde have sagt.

Til det formål anbefaler jeg varmt Poul Lübckes og Jørgen Husteds Filosofihåndbog.

I et sobert og klart sprog afhandler de to forfattere fem store filosofiske emnekredse og gengiver kritisk og overskueligt behandlingen af dem gennem tiderne. Vi får alt at vide, om såvel hvad de store tænkere som deres kritikere sagde, samt hvori begge tog fejl.

Også den løbende debats hotte spørgsmål behandles suppleret med dagsaktuelle eksempler, der mange gange er pædagogisk velegnede - her tænker jeg særlig på etiske konfliktspørgsmål og prioriteringer:

Skal vi behandle de sværeste sygdomme i stedet for dem, vi faktisk kan kurere, og skal lægerne prioritere unge liv over gamle?


Emnekredsene er naturen, sjælen, etikken, Gud og samfundet. Det kunne lyde populært, så meget mere som bogen er illustreret med lækre kunstfotos - men som sagt er niveauet uklandreligt og helt up to date, trods det præg af formidling, som de filosofiske institutter ellers nødig anerkender fagligt uden for deres egen kreds.

Og er bogen ikke direkte elegant skrevent, så er den dog veloplagt, f.eks. når oldtidsproblemer på uventet vis aktualiseres:

Således skriver forfatterne om paradigmetankens filosof Thomas Kuhn, at han på den ene side kan anskues som en art moderne kantianer, der beskriver, hvorledes en epokes videnskaber er bundet til deres »transcendentale erkendelsesbetingelser« i form af herskende paradigmer; men på den anden side kan Kuhn også ses som en moderne sofist, der hævder, at vi ikke kan begrunde vore paradigmer rationelt og i grunden intet kan vide.


Men så har jeg et problem. Et leksikon om erotik, der ville kunne læses med fuldt udbytte af en marsbo - burde forbydes; ikke af moralske, men af æstetiske grunde.

Ligervis med filosofi: Som Kierkegaard bør vi nemlig foretrække den, der i sandhed tilbeder en afgud, frem for den, der tilbeder den sande gud i usandhed.

Derfor læser vi gerne Egon Fridells kulturhistorie og Bertrand Russells bog om Vestens filosofi - for man mærker engagement, et langt personligt mellemværende hinsides alle taburetter, samt stil til at stå ved deres små idiosynkrasier, selv hvor de godt ved, at tiden næppe vil give dem ret.

For det er kun smukt og interessant at være klog der, hvor man har ret til at være det - noget, som stilen ubønhørligt afslører. En orden, der alene udspringer af orden og ikke af kaos, er uautentisk.

I den foreliggende store grønspættebog i seniorklassen mærker man ikke den livslange kamp med spørgsmålene from scratch, men en tilsvarende lang professionel ære i at holde sig på omgangshøjde med de førende i skolemiljøet.

Sandheden er bare, at det sjældent er dem, der rejser spørgsmålene eller tænker de nye tanker. På den måde reduceres filosofien til en pakke paratviden, som dygtige forældres dygtige børn kan efterplapre uden at agte på Kierkegaards ord om den sande gudstilbedelse.


Må jeg her citere en god bekendt for det mundheld, at det er en menneskeret at være idiot. Og en psykoterapeut sagde engang, at vi ikke kan være klogere end vore følelser.

Vise ord, for vi lider af alt for meget forceret klogskab: Hvilken glæde ville De således have af, at jeg lærte samtlige argumenter for og imod euroen udenad?

En gammel forstmand har skrevet, at muld er resultatet, når samtlige skovbundens organismer har ædt hinanden - og den karakteristik gælder også nutidens officielle filosofiproduktion, hvor alle i taxameterprincippets hellige navn skinsygt æder hinandens halvfabrikata i den store kollektive maskine, hvor alle katte bliver grå.

Men analogien holder ikke - for rigtig muld er jo frugtbar. Den nye filosofihåndbog minder mere om disse erotiske leksika, hvor der står alt, og hvor sandheden hemmeligt bringes til at misunde løgnen og skamme sig over sig selv.

Bogens forsøg på via de mange flotte kunstfotografier at minde læseren om muligheden af en mere eksistentiel tilgang til stoffet er til gengæld en rørende gestus, der vidner om en vis selverkendelse.

Men hvis De synes, at denne anmeldelse er rædsom læsning, vil De helt bestemt elske bogen - og elskende bør man aldrig adskille.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce