0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Selvædende slanger og slidte ettaller

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Matematikkens morsomme magi, står der på bogen. Morsom ... matematik? Nej vel, det kan da ikke lade sig gøre. Men jo, det kan. Hvis man altså ikke forstår det morsomme som noget med at klaske sig på lårene, brøle af grin og knibe en tåre, men noget med at klø sig i nakken, stille blikket på uendelig og sige 'det var dog utroligt'.

Hør her: en billion er større end en million. Det ved vi nok. Men hvor stort er det egentlig? I en almindelig tekop kan der være en million sandkorn. En billion er en million millioner. En billion sandkorn fylder en strandbred, der er 10 cm dyb, 2 meter bred og 1 km lang.

Hvis det ikke overbeviser om, at matematik og tal er morsomme, så hør her:

Mønstrene i arabiske moskeer er ofte skabt over såkaldt magiske kvadrater. Det er kvadrater med felter af tal, der kan lægges sammen lodret og vandret, og overalt giver den samme sum. Muslimerne betragter de ulige tal som mandlige og de lige tal som feminine, og derfor markeres de med forskellig farvede sten - således skabes mønstret.

Opfattelsen af de kønnede tal er i øvrigt noget araberne har tilfælles med Pythagoras - og centralpersonregisteret. Tjek selv de fire sidste cifre i dit cpr-nummer.


Eller hvad med et bor, der laver firkantede huller. Det findes! Det er skabt over den Reuleuaux-trekant, som når den drejes i et kvadrat, altid vil berøre dets sider ... nej, vent lidt, her er noget endnu sjovere:

Ettallet er verdens mest brugte tal. Den amerikanske astronom Simon Newcomb observerede i 1881, at i tabeller over folketal, floders længde, alkoholprocenter, afstande til stjerner og alverdens andre lister på nær telefonbøger og få andre undtagelser optræder der flest tal, der begynder med 1.

Hvis vi ordner listernes tal efter det første ciffer, viser det sig, at 1 er tallenes svar på Socialdemokratiet i deres velmagtsdage: Hele 30 procent af tallene begynder med 1. 17,6 procent vil begynde med 2 og 3-tallet ligger kun lidt bedre end Dansk Folkeparti med en score på 12,5 procent.

Derefter falder scoren jævnt, og 9-tallet minder om de radikale med 4,6 procent. Tallenes svar på Fremskridtspartiet er 0. Det er der ingen, der begynder med.


Sådan myldrer det med gode eksempler på forunderlige forhold fra forskellige 'ikke'verdner, matemat-ikke-ns, log-ikke-ns og fys-ikke-ns, i Anker Tiedemanns muntre bog.

Den er skrevet med entusiasme og tilegnet fascinationen af det utrolige. Om den tænder videbegærligheden, må stå for den enkeltes regning. Her er ingen dybere forklaringer. Blot en masse for- og vidunderlige eksempler.

I den litterære ende er der Lewis Carrolls paradoks om det præcise viserur. Det bedste ur er det, der oftest viser det korrekte klokkeslæt. Hvis vi kan vælge mellem et, der taber et minut om dagen, og et, der slet ikke går, er det det sidste, der er bedst.

Det, der taber et minut, går kun korrekt hvert andet år - præcist hver 720. dag, fordi uret skal tabe tolv timer, dvs. i alt 720 minutter for at vise korrekt - mens det, der slet ikke går, viser korrekt klokkeslæt hele to gange hver dag.

Og sådan er bogen særlig velegnet til læsning i hop og spring på kryds og tværs. Med lysten som enerådende hersker lader man det ene eksempel tage det andet i halen, som nu paradokset med de tre lige store sultne sløve slanger i ørkenen.

Den ene æder langsomt bagfra den anden, der langsomt æder den tredje, der langsomt æder den første. Spørgsmålet er, hvad der sker, når de alle tager den sidste bid - forsvinder de da?

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce