Peter Thielst indleder sin utopiernes idéhistorie med den ikke uskarpe iagttagelse, at mens man i 1990'erne talte meget om værdier - 'moralens årti', ville nogle som bekendt gerne have det til at være - så spørger man nu efter visioner. Løber man tør for argumenter kan man for tiden nemt pille sin modstander ned blot ved at fastslå, at han er 'helt uden visioner'. Mærkeligt nok, for er der noget tiden ikke vil vide af, er det de store oplæg, som man mener at have taget definitivt afsked med efter Murens fald. Da vi allerede lever i den bedste af alle verdener, fremstår utopien som unødvendig, ja nærmest som en trussel mod vores sociale ingeniørkunst. Ulempen ved livet i paradiset er, at man keder sig. Derfor springer man ud i elastik, derfor vil man hele tiden have noget nyt: nyheder nye horisonter, nye visioner.
Man kan lære af historien
Lyt til artiklen
