Med Carsten Jensen har jeg det, næsten ligesom jeg havde det med Uffe Ellemann-Jensen, dengang han var udenrigsminister. Når nogen spurgte, hvad jeg mente om et aktuelt udenrigspolitisk emne, kunne jeg straks henvise til, hvad 'Uffe' havde sagt om det, for jeg mente nøjagtig det samme og kunne ikke sige det meget bedre end den dygtige og slagfærdige udenrigsminister. Med Carsten Jensen har jeg det som sagt næsten på samme måde, men altså også kun næsten. Det konstaterede jeg under læsningen af hans (samlede?) meninger inden for det sidste år, således som de nu foreligger i bogform. Der er tale om et genoptryk af de ugentlige opsange til det danske folk og udvalgte notabiliteter, som Carsten Jensen glædede eller ærgrede Politikens læsere med om søndagen i perioden fra 13. august 2000 til 16. september 2001.
Hvorfor har Carsten Jensen ikke overskæg?
Lyt til artiklen
