Under nogle voldsomme optøjer i 1927 i Wien så Elias Canetti en deprimeret embedsmand uden for det brændende justitsministerium. Han fægtede vildt med armene og jamrede igen og igen: »Arkiverne brænder! Alle arkiverne!«. »Hellere arkiver end mennesker«, sagde jeg til ham, men det interesserede ham ikke. Alt, hvad han kunne tænke på, var arkiver ... Han var utrøstelig. Jeg fandt ham selv i denne situation komisk. Men jeg var også irriteret. »De har skudt mennesker«, sagde jeg vredt, »og De bekymrer Dem bare om arkiverne!«. Han så på mig, som om jeg ikke var der, og jamrede igen og igen: »Arkiverne brænder! Alle arkiverne!««. Citatet er hentet fra den britiske historiker Niall Fergusons gennemgang af sammenhængen mellem penge og magt i de sidste tre århundreder. På sin groteske måde berører Canetticitatet noget fundamentalt: Hvor er individet i det moderne bureaukrati, hvor er den personlige frihed og integritet? Bureaukratiet har været en forudsætning for velfærdsstaten, men hvad er der sket med friheden? I 1950'erne mente den hjemlige radikale leder, Bertel Dahlgaard, at den personlige frihed ville ryge, hvis de offentlige udgifter beslaglagde mere end 25 procent af bruttonationalproduktet, og 20 år senere erklærede den fremtrædende britiske Labour-politiker og tidligere finansminister, Roy Jenkins noget tilsvarende, nu var procenten bare 40.
Politikken styrer økonomien
Lyt til artiklen
