Bogmarkedet bugner i denne tid politiske debatbøger om 'globaliseringen'. Karakteristisk for mange af dem er, at forfatterne afskyr det fænomen, som de skriver om. Skrivestilen er hadets og indignationens og giver mindelser om 1970'ernes og 80'ernes debatbøger, der tog afstand fra kapitalismen og al dens uvæsen. Ja, måske er der ligefrem en sammenhæng, forstået på den måde at disse globaliseringskritiske bøger i virkeligheden bliver skrevet af midaldrende mennesker, der ser globaliseringen som en kærkommen lejlighed til at komme tilbage på banen og blive bekræftet i, at de altid har haft Sandheden om kapitalismens natur på deres side? For se bare: Globaliseringen viser jo i al sin grusomhed, hvorledes 'kapitalen' æder sig ind på alt det, 'vi' sætter højt: demokratiet, velfærden, miljøet og ligheden. Nøjagtigt som 'vi' sagde for tyve år siden. Og nøjagtigt som 'vi' har ment det siden, uden at blive hørt, ikke sandt? Ja, undskyld, men tanker af denne art løb uvilkårligt gennem hovedet på nærværende anmelder, da jeg læste cand.scient.pol. Anders Lundkvists nye bog 'De riges samfund - nyliberalismen i globaliseringens epoke' og den britiske Greenpeaceøkonom Colin Hines' bog 'Lokalisering - et globalt manifest', som forlaget Hovedland netop har udgivet.
Hjælp, globaliseringen kommer
Lyt til artiklen
