100 år før man var i stand til at bygge hardwaren til det, leverede det engelske matematikgeni Ada Lovelace verdens første eksempel på computerprogrammering. Det skete i noterne til en artikel om ingeniøren Charles Babbages 'Analytiske Maskine', og for samtiden forblev Adas indsats noteskriverens. Ideerne tilhørte mændene. I Sadie Plants version af Adas korte liv fremstår hun imidlertid som en superintelligent, men også utilpasset kvinde. Hun døde som 36-årig i 1852, angiveligt af hysteri. Sadie Plant bruger Ada Lovelaces historie som en af hovedtrådene i et kompliceret tekstvæv om forholdet mellem kvinder og teknologi. En af hendes pointer er, at kvinderne har spillet en vigtigere rolle i computerens historie, end man normalt antager, både som aktive programmører og som maskinernes forlængede arm. Det var kvinder, der passede de første telefonomstillinger, tastede løs på skrivemaskiner i forrygende rytme og programmerede bombekoordinater til flyvemaskinerne under Anden verdenskrig, så kom ikke og sig, at kvinder og teknik er to uforenelige størrelser.
Det digitale væv
Lyt til artiklen
