I bund og grund er det blot en sang. 3 minutter og 23 sekunder af toner og ord. En melodi, der ikke er overvældende iørefaldende, og en tekst, som ved første ørekast bare handler om frugter på træerne i de amerikanske sydstater. Men Strange Fruit er meget mere end blot en populær sang. Den blev nærmest en signatur for jazzens måske største sangerinde, Billie Holiday, der med sangen så småt åbnede for det opgør om borgerret, der først rigtig begyndte 16 år senere, i 1955, da en sort dame ved navn Rosa Parks nægtede at flytte sig fra de hvides pladser i bussen. Strange Fruit stak fingrene i et fænomen, der red ethvert sort menneske i de amerikanske sydstater som en mare. De mærkelige frugter, der dingler i sydstaternes poppeltræer i Strange Fruit, er simpelthen sorte mænd, der er blevet lynchet og i enkelte tilfælde brændt af, hvilket var en særlig form for improviseret gadefest i de amerikanske sydstater i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af forrige århundrede. Havde en efterkommer af de afrikanske slaver forulempet sine hvide naboer, risikerede han at blive klynget op i det nærmeste træ til udbredt underholdning for byens hvide voksne og børn. Flere af tilskuerne iførte sig endda deres pæneste tøj for at gå til lynchning. Argumenterne for at lynche en nigger var mange, helt ned til at en hvid kvinde havde fornemmet en sort mands lystne blik på sig. Officielle tal siger, at 3833 mennesker blev lynchet mellem 1889 og 1940 - heraf var 4 ud af 5 sorte. Uofficelt er tallet utvivlsomt langt højere.
Underlig frugt
Lyt til artiklen
