De stærke medier

Lyt til artiklen

Når to Boing-fly brager ind i World Trade Centers tvillingetårne og får dem til at styrte i grus, så brager de næsten samtidig ind i stuerne hos de fleste af den vestlige verdens familier og anretter alvorlige skader på deres hidtil fasttømrede verdensbillede. Før udbredelsen af de nye massemedier og kommunikationsformer ville en sådan begivenhed langtfra have haft en så øjeblikkelig og omfattende effekt. Derfor synes Reitzels danske oversættelse af den engelske sociolog John B. Thompsons behandling af mediernes indflydelse på det enkelte menneske og de moderne samfund i 'Medierne og moderniteten' fra 1995 pludselig at være ganske aktuel. Bøger, aviser, ugeblade, radio, tv, telefon og internet. Alle de nye medier tjener ikke kun til at formidle information. Med deres overførsel af store informationsmængder på få sekunder og live-transmissioner fra verdens brændpunkter har de nye medier og kommunikationsformer betydelig indflydelse på vores oplevelse af os selv, hinanden og verden omkring os. Som Thompson siger, forstærker medierne det enkelte menneskes mobilitet. De gør det muligt at foretage virtuelle 'rejser' og gøre erfaringer med andre dele af verden og dagliglivet i andre kulturer og verdensdele. Vi er tæt på at overvinde de begrænsninger som ligger i, at vi fysisk ikke kan være til stede mere end et sted ad gangen. Endvidere åbnes nye muligheder for social handling og samspil. De nye former for reality-tv, chatshows og quizshows rummer hidtil usete former for, hvad Thompson kalder ikke-gensidig intimitet og identifikation. Disse programmer gør det muligt at komme tæt på en ganske vist ofte redigeret udgave af andres liv, se på andres elendighed og se på - og høre om - deres mere eller mindre kedsommelige liv. Alt sammen imens den voyeuristiske seer kan sidde hjemme i sofaen med fingrene langt nede i posen med tv-mix og tage endnu et par skridt i retning af den lurende overvægt og den dårlige samvittighed - på tryg afstand af personerne på skærmen Samtidig kan man leve og identificere sig med mediefigurer, man aldrig har mødt ansigt-til-ansigt og som aldrig mister massemediernes ofte glamourøse skær. De mange brudstykker af verden, man får adgang til via massemedierne, påvirker udviklingen af det enkelte menneskes identitet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her