Allerede fra man åbner den britiske historiker Martin Gilberts bog om jødernes nyere historie står det klart, at der ikke bliver tale om en kritisk gennemgang. På indersiden af opslaget er optrykt samtlige jødiske nobelpristagere fra år 1900 til 2000. En imponerende liste, men også et valg fra forfatterens side, der understreger, hvorfor nogle finder jøder mere selvtilfredse end godt er. Men med det forbehold er det på alle måder en fornøjelse at lade den uhyre vidende og velskrivende Gilbert oprulle sit folks historie gennem de sidste godt 100 år og ikke mindst nyde det pragtfulde billedmateriale, han har samlet. Netop fotografierne understreger i hvor deprimerende høj grad, at det er et billede af en tabt tid, som Gilbert tegner. En tid, hvor den jødiske diaspora blomstrede fra Berlin til Bagdad, fra Stockholm til Shanghai. Mest vemodigt er naturligvis at se den vidtstrakte øst- og centraleuropæiske jødiske kultur som Hitler knuste, men de moderne tider har på godt og ondt også forvandlet resten af diasporaen til noget nær ukendelighed.
Det rastløse folk
Lyt til artiklen
