0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kampen om den globale landsby

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ofte er antologier skuffende læsning, fordi genrens springende og urolige struktur - nye holdninger og nye tilgange i ét væk - forvirrer mere end den fænger.

Men der er undtagelser. Og en sådan er 'En dollar om dagen', der fremstår som et vellykket og fokuseret eksempel på genren.

Antologiens afsæt er, at den økonomiske globalisering har gjort den globale landsby til en fælles ramme om klodens fremtid, og at der nu skal følges op med en politisk globalisering.

Her har Vesten et dybt moralsk ansvar for at være med til at løse fattigdomsproblemet, skriver bogens ene redaktør, Bjarke Larsen, i sit indledningskapitel. Og samme indignation gennemsyrer de fleste af bogens øvrige 16 essays.


Men hvordan skal den politiske globalisering så finde sted i praksis? Her tårner uenighederne sig op i bogen. Først og fremmest mellem dem, der blot vil have fælles spilleregler på markedet - og dem, som har langt større ambitioner med hensyn til den internationale politiske regulering.

Men også den sidste gruppe er indbyrdes splittet. Nogle insisterer på, at de eksisterende institutioner som WTO, G8-møder, EU mv. skal være selve omdrejningspunktet for den politiske globalisering.

Mens andre mener, at det netop er disse institutioner, der er problemet og derfor skal nedbrydes. Hertil kommer uenigheden, om hvorvidt det er civilsamfundet - NGOer, Attac-bevægelsen m.fl. - der skal være den drivende kraft, eller politikerne og staterne.

Skillelinjerne og modsætningerne er i det hele taget omfattende, når det gælder spørgsmålet om, hvordan globaliseringen og fattigdomsproblemet skal tackles. Og det er denne antologis fortjeneste, at de bliver præsenteret på en interessant måde.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce