Forleden advarede vi i anledning af den nye Nietzsche-biografi om farerne ved at læse den tyske tænker, der selv havde modet til at »sprænge kulturens lænker«, mens f.eks. tøsedrengen Odysseus måtte lade sig binde til masten for at kunne sejle forbi de alt for umenneskeligt skønt syngende sirener. Hvis man ikke er bange af sig, kan man supplere Rüdiger Safranskis biografi med det nyeste nummer af Slagmark, tidsskrift for idéhistorie, der udgives af folk på Institut for idéhistorie ved Aarhus Universitet. Det har Nietzsche som tema og indeholder dels en oversættelse af en af hans tidlige tekster om dannelse og opdragelse (»Mennesket, der ikke vil tilhøre massen ... må følge sin samvittighed, som tilråber ham: Vær dig selv!«), dels en række artikler, der har Nietzsche som omdrejningspunkt, samt uden for temaet et interview med Joachim Garff om hans Kierkegaard-biografi, og en stor sektion med anmeldelser. Måske har Nietzsche fået en renæssance, måske har han været der hele tiden. Da Nietzsche-arkivet i Weimar efter Murens fald blev åbnet, kunne man definitivt dokumentere, hvordan hans søster og senere nazisterne havde manipuleret med hans efterladte skrifter, hvoraf fulgte en ideologisk binding, der gjorde Nietzsche ikke blot filosofisk, men også politisk farlig. Frigørelsen fra det ideologiske har, som redaktionen skriver i forordet, givet anledning til en ny og mere uhildet Nietzsche-læsning.
Nietzsche - farlig eller ufarlig?
Lyt til artiklen
