Når skrive-kløen kradser

Lyt til artiklen

Hvad gør journalister, når deres arbejdsplads lukker, og de står uden arbejde? Det spydige svar vil være, at de gør det samme, som når de får barn, en ny bil eller ser en sommerfugl i haven: De skriver om det, i sikker forvisning om at andre vil finde verden set fra deres navle interessant. Men bag spydigheden gemmer sig, at de fleste journalister faktisk elsker deres arbejde med et engagement, der rækker langt ud over beløbet på lønsedlen. Da Aktuelt lukkede i april i år, stod et hold dygtige medarbejdere på gaden. Uden byline, uden deadline og uden den daglige kamp med tastaturet. Hvad skulle de tage sig til? Et hold har med ukuelig vilje nægtet at acceptere lukningen og lancerer snart en weekendavis - Weekend nu - og gid deres stædige indsats belønnes. Andre har så lavet bogen 'Fyret - 10 beretninger om at miste sit arbejde'. Og det er faktisk gribende læsning. Skønt denne anmelder gik til bogen med en vis distance, for som der står både i bogens forord og i Jette Hansens bidrag, så er journalisterne jo fyret på første klasse med lang opsigelse og derefter A-kasse. Hvorfor skal journalisters oplevelser som fyrede udgives i bogform, blot fordi det er journalister og ikke f.eks. slagteriarbejdere?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her