For bare ti år siden var det ikke almindeligt at se videokunst på danske museer og udstillingssteder, men op igennem 1990erne har mediet gjort sin entré i institutionerne. I dag har både Statens Museum for Kunst, Aarhus Kunstmuseum, Arken og Louisiana videoværker i deres faste samlinger. Og helt aktuelt viser Kunstforeningen i København for tiden en serie med videoværker af yngre danske kunstnere. Videokunst er nu ikke et helt nyt fænomen, selvom det stadig hører til de nyere medier i kunsthistorisk sammenhæng. Siden 1965, hvor den koreansk-fødte kunstner Nam June Paik købte et af de første bærbare videokameraer og filmede i New Yorks gader, er mediet blevet anvendt til kunstneriske formål - i begyndelsen særligt på den mere eksperimenterende del af kunstscenen. Og i dag finder man videokunst - enten på monitorer, som projektioner eller installationer - på næsten alle større, internationale udstillinger med samtidskunst. Alligevel har det også inden for bøgernes verden været småt med dansksproget litteratur om emnet. Men kritikeren Lars Movin, der også selv arbejder som dokumentarfilminstruktør, har siden begyndelsen af 1980erne ydet et væsentligt bidrag til videolekturen. Senest har han i samarbejde med Mediekunstskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København udgivet en antologi med egne tekster: 'Videologier 1:33 tekster om amerikansk videokunst'. Og det er tanken, at endnu et bind om Europæisk videokunst skal følge den knap 400 sider tykke bog.
Amerikansk videokunst på dansk
Lyt til artiklen
