En magtkamp blev fløjtet i gang ved systemskiftet for hundrede år siden. Som i en uendelig fodboldkamp foregår magtspillet i Danmark med mange forskellige spillere og med både kropsfinter og hårde tacklinger. Og kampen er foreløbig endt uafgjort. I 'Parlamentarismen - hvem tog magten?' analyserer seks forskere magtkampen på den parlamentariske boldbane her og nu og trækker samtidig tråde tilbage til systemskiftet, som markerer parlamentarismens indførelse. På 100-års dagen bliver det nu markeret med fynd og klem, at Danmark fik reelt folkestyre, fordi Folketinget blev sat øverst i magthierarkiet. Og hurra for det. Men den aktuelle bogs fortjeneste er, at den ikke lader det blive ved det, men stiller spørgsmålet om udviklingen i magtforholdet, og hvad Folketinget bruger magten til.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























