Hvem er de så,de elleve personer? To, Poul Borum og Jens Jørgen Thorsen, er afgået ved døden, mange af de øvrige er oppe i årene, mennesker med store indsatser bag sig og færre foran sig. Kun Thomas Vinterberg og Nikoline Werdelin er under 50 år. De andre er Anker Jørgensen, Herbert Pundik, Frits Helmuth, Mogens Rukov, Jens Martin Knudsen, Anne Knudsen og Villy Sørensen. Om næsten dem alle kan man sige, at de har haft en usædvanlig barndom. De har alle sammen følt sig anderledes, på godt og ondt. Nils Thorsen ved, trods al tale om genetisk bestemte livsvilkår, at de tidlige oplevelser er afgørende for muligheder og udfoldelse gennem hele tilværelsen. Men tre nægter at gå ind på det spor: Poul Borum og Mogens Rukov vil hellere tale om oplevelser og opfattelser end om fortid og udviklingsforløb. »Mennesket har ingen kerne at fortælle om«, hævder Rukov. Og Jens Jørgen Thorsen er herre over sin egen skæbne: »Jeg har selv valgt, hvad jeg vil være imod. Det har ikke noget med min fortid at gøre«. Diametralt modsat er Herbert Pundiks udsagn: »Historien er stærkere end den enkeltes liv«.
Portrætsamtaler uden filter
Lyt til artiklen
