Du prøver jo at skabe liv, Kurt«, sagde maleren Anders Kirkegaard til Trampedach, dengang de begge var medlemmer af sammenslutningen Decembristerne. Man tænker også - med kunsthistorikeren Mikael Wivel - på den genetiske designer fra Ridley Scotts sci-fi-film 'Blade Runner', J.C. Sebastian, der laver sine egne venner, de små legetøjsagtige mænd, som tager imod deres skaber, når han kommer hjem. Sådan er det også med Kurt Trampedach. Hans foretrukne selskab synes at være de figurer, han skaber, og som i påfaldende grad ligner spejlinger af ham selv eller hans idoler. Og han fremmaner dem med en intensitet så manisk og tilsyneladende egocentrisk, at man næsten forstår, hvorfor den tempererede eller intellektuelle danske kunstinstitution altid har haft det lidt svært med ham. Trampedach var for meget Trampedach, for utilpasset og kantet, og så led hans kunst af en slags indre gentagelsestvang, syntes man. Det var faktisk kun i hans ganske lange karrieres start, at et kunstmuseum og en museumsleder - Statens Museum for Kunst og Jørn Rubow - gik ind for den særprægede unge mand fra Hillerød, der malede, som Rembrandt ville have gjort, hvis Rembrandt ellers havde kendt og kopieret Kurt Trampedach.
Manden, der malede sig selv
Lyt til artiklen
