Hvem kender ikke Georges Bataille, denne vanvittigt skarpsindige (og skarpsindigt vanvittige) 'erotosof', hvis liv var ét langt udbryderkunststykke, og som med bemærkelsesværdig selvfølgelighed kunne spænde fra nådesløs filosofisk dekonstruktion til sensationel avantgardistisk pornografi? I modsat fald er der nu en glimrende anledning til at gøre sig sine studier i mandens centrale oeuvre - og tilmed møde Monsieur B i sit rette element, det stormfulde farvand mellem sanselighed, seksualitet og død. 'Erotikken' (hvis fordanskning har krævet intet mindre end tre skriftkloges besyv!) er således en flot introduktion til forfatterskabets vigtigste variable - en række energiske punktnedslag i erotikkens tusindårige fænomenologi, anskuet filosofisk, sociologisk, æstetisk, biologisk, lingvistisk, religiøst og spirituelt - samt (ikke mindst) gennem øjnene på idiosynkratiske italesættere som Alfred C. Kinsey, Claude Lévi-Strauss og Marquis de Sade. Grundtesen er enkel: erotikkens væsen er overskridelsen af forbud , hvis nærmere indhold ganske vist altid er kulturspecifikt (menstruation, incest, prostitution, sadisme ), men hvis idé grundlæggende set er den samme: at beskytte det produktive, ordentlige og forudsigelige mod 'voldens' påtrængende ambivalens - at immunisere fornuften over for 'uregelmæssighedens' evigt lirkende pilfingre. Erotikken er en gennemtrækszone kilet ind mellem modsætningspar som helligt-profant, krop-ånd, arbejde-kaos, kærlighed-ødelæggelse, natur- kultur - et forvandlingsbillede, som frækt spiller op til døden i sin stræben mod to menneskers organiske opløsning i hinanden: »Seksualiteten og døden er blot højdepunkterne i en fest, som naturen fejrer med den uudtømmelige mangfoldighed af levende væsener. De betegner begge det grænseløse spild, som naturen forestår, stik imod den vilje til at vare ved, som kendetegner det enkelte væsen«. Det erotiske udfolder sig i et elektrisk spændingsfelt mellem tabuet og dets krænkelse og bygger på ikke så lidt af et paradoks: skønt selv dyr, forsøger vi desperat at undslippe naturen - blot for uafladeligt at besegle den med »ritualiseret dyriskhed«, når vi i sublime øjeblikke forglemmer os i »kroppens indre erfaring« og dirrende kommer vort eget endeligt i møde. »Erotikken sætter spørgsmålstegn«, hedder det rammende: med kønnet bliver hemmeligheder afsløret og skabt i samme store bevægelse, en forbløffende rørig dans på intethedens skarpe kant.