0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et hoved kortere - men lidt klogere

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Øje for øje og tand for tand. Der er næppe mange, som ikke et eller andet sted bag civilisationens klædelige antræk, bærer på en latent trang til hævnfølelse, som blusser op, når ens nærmeste lider overlast. Straffen for den forsmædelige krænkelse skal kunne mærkes. Men et er søde bibelske tanker, noget andet praksis.

Inga Floto, professor i historie på Københavns Universitet, undersøger i sin nye bog den kulturelle udvikling inden for den vestlige kulturkreds i synet på dødsstraffen og dens forskellige ritualer og metoder fra 1600-tallet og frem til i dag. Emnet er evig aktuelt, som enhver kan forvisse sig om ved at kaste et blik på avisernes udlandssider.

Bogen, der ikke er en tung krabat, men en fysisk tynd sag, nærmest fire essays sat sammen, tegner et rids af hvorfor og hvordan vi er gået fra at sætte afhuggede hoveder og hænder på stage til skræk og advarsel (og underholdning) for menigmand, til at hænge, gasse og elektrokutere dødsdømte bag lukkede fængselsporte, til helt at afskaffe den mest endegyldige af alle former for straf.

Frem til den tidlige Oplysningstænkning omkring midten af 1700-tallet var det almindeligt at lade eksekveringen foregå så grusomt som muligt. Den dødsdømte skulle ikke alene sone sin brøde i Guds åsyn, men gøre det gennem en optimal grad af lidelse.


En langsom død, hvor knogler blev knust og legemsdele lemlæstet af skarpretterens sværd eller savtakkede økse var en pinsel uden lige for den stakkels synder på skafottet, som ydermere måtte lide den tort at være hovedperson for pøblens fornøjelse.

Ydmygelsen var følgelig en integreret del af den tidlig moderne afstraffelsesform med døden til følge. Som de franske oplysningsidealer vandt indpas blev ikke alene indstillingen til henrettelsens former, men også dens formål, imidlertid udsat for angreb.

Kritikere gik i rette med dødsstraffen, som de fandt var kyniske mord betalt af staten og et anslag mod humanismens dyder. Med den amerikanske uafhængighedserklæring i 1776 og den franske revolution i 1789 blev mennesket for alvor sat i centrum og en ny sekulær følsomhed begyndte at gøre sig gældende, bl.a. inden for strafferetsplejen.

Mens dødsstraffen ikke umiddelbart stod for fald, resulterede de nye tider i en modernisering af dødsformerne. I bogens kapitel 3 gennemgår Floto de mange interessante overvejelser om de mest 'humane' måder at aflive et menneske. Det skulle gøres hurtigt, effektivt og uden at fremprovokere optøjer.

Af den grund skulle instrumenterne og teknikkerne forbedres og henrettelserne helst ske uden offentlighedens bevågenhed. Delinkventen skulle ikke længere hånes og tvinges på knæ foran sin Skaber, men alene ekspederes over i det hinsides.

Henrettelserne blev en bureaukratiseret arbejdsfunktion og ikke som tidligere en moralsk-religiøs handling. Staten afløste kirken som ansvarlig for tilvejebringelsen af død.


Der går en lige linie fra denne del af bogen til den afsluttende diskussion af dødsstraffens fortsatte beståen i USA og de etiske dilemmaer, der knytter sig hertil. Bogen indeholder absurde eksempler på, hvordan amerikanerne i deres forsøg på at 'humanisere' henrettelserne har opfundet de såkaldte dødssprøjter, som i dag er langt den hyppigste henrettelsesmetode 'over there'.

Ud fra bogens detaljerede skildringer af de omstændelige forberedelser til henrettelser i dagens USA forstår man, hvordan enhver bogholder kan blive til en statsfinansieret bøddel. Det hele foregår efter diagrammer, skemaer og omfattende beregninger. Måske en avanceret form for ydmygelse?

Inga Floto har skrevet en både vigtig og overskuelig bog, der kan læses uden de store kultur- og mentalitetshistoriske forkundskaber. Den gives hermed videre til anbefaling.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce