Jørgen Sonne er så berejst som H.C. Andersen, og han øser gavmildt ud af sine oplevelser. Nu får vi et nyt bind af hans 'Erindringer som Essays', og det hedder 'Hjemme - Ude'. Det starter muntert med glæden over øl Jorden rundt. Og han har været langt ude, Thailand og New Zealand for blot at nævne nogle fjerne punkter. Han sammenligner flittigt de forskellige lokale produkter, men slutter med glæden over en Carlsberg, Osvald Helmuth og Danmark. Der er også glæden ved en flad dansk ø og de gamle danske tangtage: »et stejlt bjerg af mange lag snoet tang i bundter, der er dynget over spærene og falder i tykke bølger forneden«. ... bag klittangen »en vifte i kimingen, de nye sandøer, halvt synlige men aldrig sete, helt øde flader, som flimmeret af bølger i horisonten sletter ud«. Men så kommer Jørgen Sonne væk fra de flade øer og op i bjergene. Nogle hårrejsende afsnit skildrer bjergbestigning. Bedre forstår jeg hans glæde over det gamle Rom, mens det nyere Polen undrer ham: »Polen har over 200 års øvelse i ydre rystelser og den lange indre stilhed«. Med Oswiecim (Auschwitz) dykker han ned i en forfærdende fortid. Skildringen af koncentrationslejren er knap og rystende. Så kan han til gengæld hvile ud på Sardinien, der i så høj grad er digternes land, at han uden skam tør indrømme, at han er digter. Og han kan hylde Thailands forfinede kultur, skyggespillenes elizabethanske pragt, en gammel tradition er bevaret, men hvor længe?
Hjemme er bedst
Lyt til artiklen
