Overskriften lydersom en dårlig dansk oversættelse af en amerikansk b-film. Men det er den måske mest dækkende betegnelse for det betalingsforhold, der eksisterede mellem det mægtige Sovjetunionen og de små nordiske kommunistpartier. Det drejer sig ikke kun, som mange kunne fristes til at tro, om perioden under den kolde krig, hvor det var mere eller mindre legalt - på begge sider af den ideologiske demarkationslinie - at være i lommen på den ene af de to stridende verdensmagter. De penge vi her taler om, og det drejer sig om ganske betydelige beløb, tilflød nemlig kommunistpartierne fra Reykjavik til Helsinki allerede fra deres dannelse nogle få år efter bolsjevikkernes sejrrige revolution i 1917 og helt til kommunismens sammenbrud i 1990. Titlen på antologien Guldet fra Moskva er derfor særdeles velvalgt. På grundlag af omfattende kildestudier, kan forfatterne, der alle forsker i kommunisme og venstreradikalisme, dokumentere at ingen af kommunistpartierne i de pågældende lande kunne eksistere uden den givtige guldåre fra Kreml. I hvert fald blev de aldrig nødt til at gøre forsøget. På den led var kommunisternes organisationsapparat, dvs. parti, officielle organ, tidsskrifter og faglige sammenslutninger, født til afhængighed. En afhængighed de synes at have accepteret med sindsro, ja skruppelløst i revolutionens hellige navn.
Rubler uden skrupler
Lyt til artiklen
