Dårlig tid

Lyt til artiklen

Det er glædeligt at Encyklopædien med David Favrholdt har valgt en engageret skribent til at skrive den store filosofiske artikel 'tid'. Encyklopædien har en del af sin raison d'être i de få såkaldte encyklopædiartikler, der går i dybden med et enkelt emne. Af sådan en artikel bør man forvente, at man redeligt kommer rundt om den samlede anerkendte viden på et felt og samtidig får skribentens personlige vinkel på sagen. Det er bare trist, at professor Favrholdts personlige vinkel her er en idiosynkratisk arrogance, der viser sig som et manglende kendskab til visse afgørende moderne filosofiske værker. Det gør nogle af hans filosofiske ræsonnementer tåbeligere end de måske behøvede at være. Men noget får man at vide i artiklen (- det kunne også bare byde sig andet!), bl.a. en tilgiveligt overfladisk skandering af filosofihistoriens tre klassiske tidsbegreber: forandring, statisk og cyklisk tid. Her synes kun Platon at blive tildelt en vis retfærdighed i fremstillingen, hvor hans niveaudelte tidsopfattelse (med en grundliggende uforanderlig ideverden og en afledt foranderlig fænomenverden) ses som svar på striden mellem Heraklits erfaringsbaserede påstand, at alting forandrer sig, og Parmenides' logiske ræsonnement, at det værende altid er. Newton og Kant placeres, mens Hegel kun kommer med, fordi han uden uddybning nævnes en passant som en forgænger for Favrholdts egentlige anliggende i artiklen. Nemlig en diskussion af statisk og dynamisk tidsopfattelse ud fra den ellers noget perifere filosof John M. Ellis McTaggerts artikel 'The Unreality of Time' fra 1908.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her