»Min ambitioner at fortælle en historie, og i de bedste billeder foregår historien i virkeligheden udenfor billedet. Billedet skal antyde, det skal stille flere spørgsmål, end det giver svar«. De, der har hørt fotografen Per Folkver tale om sit fotografi, vil nikke genkendende til ovenstående citat, som stammer fra et interview tilbage i 1994. Per Folkver, der hører til kredsen af talentfulde dokumentarfotografer og nu billedredaktør på nærværende dagblad, er entusiastisk, engageret og en ivrig debattør. At han desuden har visse kamikaze-tilbøjeligheder fremgår af citatet, for hvordan skal det kunne lykkes for en fotograf at fortælle en historie, når billedet kun må antyde og ikke bevæge sig ind i fortællingens centrum? På den anden side kender vi ikke mindst fra filmens verden denne antydningens kunst. Men film er fiktion og iscenesættelse. Anderledes er det med dokumentarfotografiet, der, uanset hvor meget fotografen end justerer på virkeligheden, trods alt er dybt afhængig af det, som virkeligheden synliggør. Man kunne så have ventet, at Per Folkver havde valgt emner, som vi allerede var fortrolige med for derigennem at kunne reducere ned til antydningen vel vidende, at vi stadig kunne forstå fortællingen. Der er jo emner nok, som det klassiske dokumentarfotografi dyrker. Men Per Folkver har også på dette felt kastet sig ud i projekter, der lå uden for det kendte, og netop i 1994 markerede han sig kraftigt med en fotobog fra Grønland, som han kaldte 'Af den indre styrke'. Det var på mange måder en flot præstation, og så var fotografierne tillige i farve, og det på et tidspunkt, hvor farvefotografiet ellers slet ikke havde fået fodfæste i dansk fotografi, når man så bort fra reklameverdenen.