Leksikale opslagsværker kan være et forførende bekendtskab. Man griber efter de alfabetiserede læderrygge for at råde bod på et hul i kundskabsmængden, men før man ved af det, klapper fælden, og man drives fra opslag til opslag som snappende halehæng til sin egen nysgerrighed. Sådan er det i hvert fald, når et leksikon lykkes med sin formidling. Det gør det for Christian Graugaard og Rosinante, der med 'Sexleksikon - Fra abe til Aarestrup' omsider løfter arven efter Inge og Sten Hegelers 'Kærlighedens ABZ'. I Christian Graugaards univers er seksualitetskultur en muterende størrelse, der vokser ind over og slår rødder på stadig nye områder. Lidt mere end 4.000 ord har han brugt på at indkredse sin version af fortællingen, der blander et imponerende udvalg af anatomiske begreber med slangordsforklaringer, psykologiske tilstande, seksuelle præferencer og institutionsoplysninger. Men især mangfoldigheden af små biografier er guld værd, fordi persongalleriet er en nøgle til seksualitetshistorien i dens kunstneriske, videnskabelige og politiske afskygninger. Og Graugaard er ikke karrig med udvalget, mellem helt evidente koryfæer lyser små eksotiske liv op, som for eksempel Cleo - Bakkens refrænsværvægter, der slår sine frivole folder mellem Cleopatra og forfatteren John Cleland. Og minsandten om ikke landets gamle justits- og kulturminister K.K. Steincke kan række over siden og ind gennem historien og rose Sylvester Stallone for hans seksuelle afholdenhed og maskuline beskyttertrang. Men Graugaards brede og generøse udvalg gør også fravalget så meget mere tydeligt. Hvorfor er hverken Morten Thing eller Rune Gade nævnt? Som nogle af de eneste pornografiforskere Danmark kan mønstre, havde de vel fortjent et par linier under 'G' og 'T' - selvom de sikkert begge havde slået sig i tøjret, hvis det var sket.