Vi er i tiåret for Sovjetunionens forbløffende sammenbrud. Det er 15 år siden, at Mikhail Gorbatjov kastede sig ud i sin perestrojka og glasnost, så i dagens Rusland findes efterhånden en generation, der kun har tågede forestillinger om livet under sovjetkommunismen. Det er de unge, der afgør, om Rusland kan bevæge sig fra sit øjeblikkelige halve demokrati og røverkapitalisme til et civilt, ægte demokratisk retssamfund. Derfor er det selvfølgelig interessant at høre de unge. Gorbatjovs børn, der blev voksne i et samfund, der ændrede sig radikalt og kastede Lenin på historiens mødding. Hvad mener de om deres liv? Hvad tror de om fremtiden? Politiken-journalisten Marie Tetzlaff har talt med unge i Moskva og lader dem komme til orde på deres egne præmisser. Syv unge, hvoraf de seks er født omkring 1980 og den sidste i 1969. Det er Jurij, der også klart er den, der slæber rundt på det tungeste arvegods fra sovjettiden. De er på overfladen ret så forskellige. Ilja er en russisk udgave af bikerkulturen. Selvfølgelig uden kørekort til kværnen. Det skaffes bare ad mærkelige veje. Han bruger også meget tid på at organisere koncerter for heavy metal bands. Vanja læser klassisk litteratur. Der er den unge kvinde, der fik sit første barn allerede som 17-årig og har et mere med en anden mand. Der er en ung mand i reklamebranchen, der lever på og af Internettet. Julia, der søger en rig mand. Den ortodokse, unge kvinde, der kæmpede mod Partiet og sin far. Og så Jurij, der efter en omtumlet tilværelse er faldet til ro som ægtemand og far. Man læser om dem og kan betragte dem gennem Aleksej Rogovs sigende sort-hvide billeder.