Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Forbandet blod?

Lyt til artiklen

David Brownes 'Dream Brother' er guf for enhver mytoman. Her er alt, hvad hjertet kan ønske af familieforbandelser, skæbnefortællinger og kunstnermyter. Her er en far og en søn, der begge sang, som om deres stemmer havde en guddommelig mening, og som begge sjoskede ind i døden med en besynderlig skødesløshed. Her er to mænd med en drenget charme, der kunne få ethvert kvindfolk til at overøse dem med moderlig kærlighed. Her er to rockstjerner, der begge satte et personligt fingeraftryk på musikhistorien. Og hvis fingeraftryk blev sat både med deres ubegribelige stemmer og deres spektakulære død. Faderen skabte sin egen musik ud af 1960ernes folk-rock, mens sønnen leverede sit velformulerede og unikke bud på rock i 1990erne. Parallellerne mellem farmand Timothy Charles Buckley III og sønnike Jeffrey Scott Buckley er så tykke, at man skulle tro, der var en mening med det. Men det ironiske er, at Tim knap ville kendes ved sin søn, og at Jeff brugte en stor del af sit liv på at fordømme den far, han aldrig havde. Netop dét særprægede forhold er udgangspunktet for David Brownes kortlægning af familien Buckleys kunstneriske 'gen' i 'Dream Brother'. Og selvom Browne har valgt at opkalde sin bog efter et af Jeffs numre, er det åbenlyst, at Tim og Jeff Buckley aldrig var 'drømmebrødre'. Deres særprægede forhold var langt mere præget af deres manglende personlige relationer end af deres genetiske bånd.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her