Rettens poesi

Lyt til artiklen

Det hæderkronede danske litterære tidsskrift Kritik har fødselsdag. Efter 34 år på bagen kom nummer 150 på gaden i denne uge og redaktionen har til lejligheden fundet et rigtigt godt emne, som fortjener en bredere læserskare end den måske lidt snævre litterære kreds, Kritik ofte henvender sig til. 'Ret og litteratur' lyder det overordnede tema, som bladet belyser i en lille snes artikler fra forskellige mere eller mindre specialiserede vinkler. Og lad det være sagt med det samme; resultatet er rigtigt vellykket. Som redaktørerne selv fremhæver i introduktionsartiklen, er temaet en forfriskende påmindelse om, at selv om verden med tiden er gået hen og blevet grumme kompliceret, og folks specialer dermed stadig snævrere, kan forskellige faggrupper ofte lære af og berige hinanden. Det gælder ikke mindst jura og litteratur der - hvor forskellige de end er - begge grundlæggende beskæftiger sig med det skrevne ord. At det ofte overses, og at påmindelsen derfor er uhyre velanbragt kan undertegnede efter en række år på Københavns Universitets juridiske fakultet skrive under på. I skrivende stund mindes jeg ikke en eneste manuduktør, lektor eller professor, som inddrog nogen form for litteratur i undervisningen (Alexander Carnera Ljungstrøm, der også har bidraget til dette nummer, er en markant undtagelse, men jeg var desværre for tidligt ude til at nyde godt af hans undervisning.) At det er en skam, og at det også rent fagligt er en fordel for jurister at stifte nærmere bekendtskab med forfattere som Kafka, Borges og Dostojevskij fremgår af dette nummer af Kritik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her