Leon Battista Alberti (1404-1472) var et renæssancemenneske i ordets egentligste forstand. Han besad de traditionelle humanistiske dyder, han virkede både som kunstteoretiker, digter, arkitekt, ingeniør, matematiker og kartograf på én gang. Og alle, der beskæftiger sig med kunsten fra renæssancen, ved, hvem Alberti var, på grund af hans berømte skrift 'Om billedkunsten' - eller skulle man sige maleriet, for det er det, skriftet primært handler om. Billedhuggerkunsten havde Alberti ikke meget tilovers for. 'Om billedkunsten' er en anvisning til kunstneren om, hvordan han eller hun skaber de bedste billeder, men samtidig er det også en slags kunstkritik. Traktaten, der findes i to versioner: en latinsk fra 1435 og en italiensk fra 1436, er delt i tre bøger. Den handler om tekniske greb som tegning, geometri, komposition, størrelsesforhold, farver og lys, men Alberti beskriver desuden, hvorledes kunstneren bør udvælge og gengive sit motiv. Alberti er kendt for sin berømte formulering om maleriet som et vindue til verden, og hans tilbagevendende pointe er da også, at naturen er kunstnerens bedste vejleder. Han skriver eksempelvis: »Lad os altid tage det, vi ønsker at male, fra Naturen«, men tilføjer »og altid deraf vælge det, der er smukkest og mest værdigt«.
Sådan skal man male
Lyt til artiklen
