Gud taler i nutid - at blive kristen betyder at blive samtidig med Jesus, siger Ebbe Kløvedal. Det er Ebbe Kløvedals personlige budskab i hans bog om billedet - og sindbilledet - på Kristus i danmarkshistorisk belysning. Men om Kristus kan vi af gode grunde netop ikke belæres historisk. Opgaven at fortælle om billederne af ham er derfor intrikat, den indebærer en datid og en nutid, et historisk og et kristent spor, som stadig krydses. Hensigten med bogen er at opfordre til en samtale og skabe et gyldigt billede af den person, vi tror på. Hvilket af billederne holder vi - kort fortalt - med? Og hvilke af billederne rumsterer med særlige betydninger i vores underbevidsthed? Da den kristne tro kom til Danmark, var der forbud mod at skabe billeder af Jesus. Reformationen kalkede kirkebillederne til. Muligvis er vi i dag nået frem til enden af en tidscyklus, som genindfører forbuddet og udskifter den Gud, som skjuler sig, med den Gud, der ikke må afbildes. Hvis kristne mennesker i dag står svagt over for jødedom og islam, skyldes det også, at vi ikke fornyer og aktualiserer tale- og billedsproget om Gud. Samtalen kommer ikke i gang - men Kløvedals bog er i al enkelhed en glimrende igangsætter, forbavsende sagligt og knapt skrevet, i virkeligheden en af hans allerbedste beretninger. Den handler om den forkyndende Jesus og den forkyndte Kristus - som Villy Sørensen formulerede det i sin bog fra 1992, 'Jesus og Kristus'. Den handler om de historiske overvejelser, man har gjort sig om problemet fra katolsk tid og frem til i dag. Evangelister og kirkebyggere har i tidens løb udstyret Jesus med et stort udvalg af guddommelige titler og apokalyptiske undergangssyner og dommedag for enden af tiden. At tro på Jesus er derfor ikke en beslutning, man som rationalist kan tage - knap nok en magt, man overtager - men måske en kraft, som ikke kommer af viljen. Ofte vil viljen ligefrem hellere det modsatte.