Talrige damer - og en enkelt mand

Betty Nansen som Agnete. Foto fra bogen: Mary Steen
Betty Nansen som Agnete. Foto fra bogen: Mary Steen
Lyt til artiklen

Kvinder, kvinder - kendte kvinder, ukendte kvinder, gamle kvinder, nye kvinder, snork pyh - er der da ikke en eneste mand, som fortjener placering i Dansk Kvindebiografisk Leksikon? Jo, minsandten. Han står på side 627 og hedder Frederik Vilhelm Schmidt. Han er også barnemorder. Det er da en kvindebiografi, som vil noget. Jeg tror også jeg ville være faldet for fristelsen. Frederik Vilhelm Schmidt begyndte med at være en lidt ugleset pige, kaldet Vilhelmine Møller, som blev opfostret hos sine bedsteforældre. I 1881 bliver hun forstander for det nyoprettede børnehjem Kana på Østerbro. Hun er en agtet person i børnehjemskredse - som da også bliver temmelig forfærdede, da den frisindede kvinde i 1893 tilstår at have myrdet en dreng, som hun oven i købet har stået i seksuelt forhold til. Det bliver starten på børnehjemssagen, som ender med at børneforsorgen i 1905 bliver offentligt anliggende - mange af de private børnehjem bliver statsanerkendte og -kontrollerede. Men tilbage til Vilhelmine Møller. Hun bliver undersøgt af en psykiater, som konkluderer, at hun er hermafrodit, og da hun lukkes ud af fængslet i 1905, har hun skiftet køn. Han gifter han sig med Agnes Larsen og er affotograferet på Politihistorisk Museum.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her