Henning Gottlieb har været mange år i statens tjeneste, først og fremmest og i stigende grad beskæftiget med sikkerhedspolitik, dels i Statsministeriet, dels i SNU, det der nu - omdannet, udvidet og moderniseret - hedder Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI). Hans erindringer hviler til en vis grad på en erklæret modsigelse: På den ene side finder han det af værdi at skildre »arbejdet i kronens tjeneste« for eftertiden, på den anden side vil han hverken afsløre noget eller fornærme nogen. I en tid hvor enten markante afsløringer eller i det mindste skarpe vurderinger forventes af bøger af denne art, har Gottlieb ikke gjort sig selv opgaven nemmere. Hos den læser, der ikke kender Gottlieb, vil der nok også lejlighedsvis snige sig en vis irritation ind under læsningen: Er det virkelig nødvendigt at ciselere rollen som kongelig embedsmænd så grundigt, og slår den eksplicitte beskedenhed ikke lidt for ofte over i selvhøjtidelighed? Det hjælper meget, hvis man har truffet ham; så behøver man kun fremkalde sig et billede af hans skæve smil og underfundige måde at være på for at få rollen til at opløse sig på fineste, medmenneskelige vis. Gottliebs korte karakteristikker - fysiske portrætter - af de mennesker, han møder, er i øvrigt noget af det bedste i bogen. Ærgerligt, at han ikke lader dem fylde mere og følger dem mere op; men det ville selvfølgelig kunne fornærme nogen.
Loyal mod kronen
Lyt til artiklen
