0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Man gjorde en forfatter fortræd

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ukendt
Foto: ukendt
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I England nærer de altid blodtørstige medier en interesse for forfatteren Martin Amis, som normalt kun bliver rockstjerner, fodboldspillere og sex-skandaleombruste konservative politikere til del.

'Unge' Amis, han er over de 50, er som søn af Kingsley Amis, der også var forfatter ('Girl 20', 'The Anti-Death League', 'Ending Up' m.fl.), født til Bevågenheden, og det kan mærkes overalt i hans exhibitionistisk udleverende selvbiografi 'Erfaring', at han mestrer mediespillet, som han ikke tøver med at nedgøre, til fulde.

Om det så er den hårdt plagede forfatters tænder, har de været forsidestof i tabloidpressen. Ligesom James Joyce, en af det tyvende århundredes største forfattere, har Martin Amis lidt af dårlige tænder i så plaget et omfang, at det ifølge ham selv førte til 25 år uden smil.

Da han langt om længe fik hele dynen raget ud til fordel for et nyt gebis, der langtfra afsluttede lidelserne, kunne han læse i aviserne, at han var ved at formøble familieformuen på tandlæger i New York.

De dentale lidelser og andre kuriøse privaterier, ofte beskrevet djævelsk morsomt, fylder meget i 'Erfaring', men det er Amis' sorg over tabet af sin kusine Lucy Partington, der blev myrdet af massemorderen Frederick West, og Amis' forsøg på at fylde tomrummet i sit liv efter sin monumentale faders død, der dominerer den (for) omfangsrige bog.

'Erfaring' er i høj grad en (forfatter)søns hengivne og hudløse hyldest til sin afdøde (forfatter)fader, hvis litterære bedrifter han hæver til skyerne. Amis, vant som han er til offentlighedens interesse, optræder overalt med samme charmerende følelse af, at alt ved ham er interessant, som vi herhjemme kun er vant til hos Klaus Rifbjerg.

Når man står det igennem, også når Amis' er allermest selvoptaget, er det fordi han som Rifbjerg, når denne i sit essayistisk-erindrende hjørne er bedst, formår at formulere sig om sit eget liv, så balancen mellem det private og det personlige slår gnister, der tænder små bål af indsigt i læseren.


Man bør have et vist kendskab til både Martin Amis' betydningsfulde forfatterskab (læs 'Budskabet' og 'Tidens Pil' først) og til engelsk litteratur for for alvor at kunne kapere hans lange bevidsthedsstrøm, der kun for et syns skyld er delt op i enkelt-afsnit.

De ekstremt mange noter, som uddyber bekendelserne yderligere, gør ikke læsningen nemmere, og det selvstændige spor i erindringsbogen, som udgøres af breve, Amis som ung og håbefuld forfatter in spe skrev til sin familie, bør man rask væk springe over.

På forsiden af 'Erfaring' ses Martin Amis som dreng med en smøg i munden. Ni måneder efter, at bogen udkom, var fotografiet på forsiden af de engelske aviser. Som pr for bogen var det blevet klæbet op overalt i Londons undergrund og blev nu anklaget for at kunne forstås som en opfordring til børn om at ryge.

Skandalen har fulgt bogen fra starten. Da 'Erfaring' netop var udkommet i USA i sommeren 2000, bebrejdede Amis' tante (Lucy Partingtons mor) ham offentligt for, at bruge (sin kusine) »Lucys død til at sælge en bog«.

»Jeg er bedrøvet over Marians ulykke. Men jeg skriver om mit liv«, og Lucy er en del af mit liv, svarede Amis, der i et appendix til 'Erfaring' offentliggør et brev til tanten, der begynder således:

»Kære Miggy. Dette er et brev, som jeg aldrig vil ende, i en bog, som du aldrig vil læse«. Brevet er ikke en del af bogen, skriver Amis udtrykkeligt, men det er det jo, og brevet er et godt eksempel på et trick, Amis benytter, når han er presset. Han har en forførende og forstemmende evne og vilje til at bruge sine egne udtryksmuligheder til at få formuleret sig derhen, hvor alt ender med at tale til forsvar for hans egne handlinger.

Amis er en mester i manipulation forklædt som smiger og trøst. Som mediestrateg er han lige så kynisk selvbevidst om, at det, han skriver om andre - forfattere, redaktører, journalister - bliver en del af litteraturhistorien (det vil altid klæbe til dem), som han er rasende på snagepressens journalister og tavs om kvinderne og børnene i sit eget liv.

'Erfaring' er en bog, der sprutter og stritter. En event, der fra start til slut, både hvad angår dens eget indhold og dens liv i det offentlige rum, fungerer som et granatnedslag. Håndholdt af en forfatter, der har taget mere skade af livet i mediebåndsløjfen, end han synes klar over.



Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu