Europas forenede kirker rykker nærmere, hvis det står til EU. Herom handlede en debatbog fra 2000, 'EUropas sjæl'. Fortsættelse følger nu med 4 skribenter for og 11 imod, en fint kritisk diskussion, hvis man er imod. Enhver kirke har et budskab og en organisation. Følgelig får kirkerne og EU et mellemværende på to planer. Kirkerne bør etisk og ideologisk legitimere EU, siger EU. Det er det ene, for Europa skal have en sjæl, sagde Jacques Delors i 1994, dvs. fælles værdier, sponsoreret af kirkerne. Det andet er, at EU må kunne kræve af kirkerne, at de ikke diskriminerer. Ja, hvad ellers? Jo, herhjemme betaler alle til folkekirken over statsskatten, også uden at være medlem af den. Er det ikke diskrimination? Bør folkekirke og stat ikke skilles snarest?
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























