Et levet liv er et forløb, der snor sig ind og ud mellem ydre hændelser. Et levet liv er en personlighed, der præges og præger, et temperaments omgang med omverdenen. Det er det, biografien forsøger at fange, og det er det, prosaen ofte væver sig omkring. En anden genre, der kan fange et livsløb, er breve. I modsætning til biografien er brevene ikke spor sammenhængende. Man kan samle dem kronologisk, og der viser sig et liv levet fra en ende til den anden. Men ofte med mangler, for her mangler der breve, enten fordi de er blevet væk, eller fordi brevskriveren i en periode befinder sig sammen med modtageren og derfor ikke skriver. Brevene er farvet af de omstændigheder, de skrives i, og farvet af forholdet til modtageren, både det forhold, der veksler - har de nu skændtes eller ej - og det grundlæggende forhold imellem de to. Man skriver ikke de samme breve til sin mor som til sin elsker. Denne springende form, et livs breve har, får en brevveksling til at ligne en roman. Der springes imellem begivenheder; vi ved, at noget foregår, men hører det ikke omtalt, og denne undladelse lever i os som læsere. Vi er mere-vidende, hvis brevskriveren er en kendt person, og de huller der pludselig er i brevvekslingen kan føles smertelige, fordi vi ved, at tavsheden er forårsaget af smerte.
Mennesket bag penslen
Lyt til artiklen
