I introduktionen til sin fortrinlige oversættelse fra latin til dansk af tre filosofiske traktater af Boethius de Dacia påpeger Niels Jørgen Green-Pedersen det paradoksale i, at Boethius er godt kendt i udlandet, men næsten ukendt herhjemme. Boethius de Dacia - navnet betyder såmænd Bo fra Danmark - er nemlig en central figur i middelalderens intellektuelle historie. I 1277 fordømte biskoppen af Paris, der havde tilsynet med byens berømte universitet, 219 læresætninger fremsat i værker skrevet af magistre ved universitetet. Af disse læresætninger var adskillige formuleret af Bo, der tidligere havde været tilknyttet Pariseruniversitetet. Fordømmelsen var kulminationen på konflikter udløst af 'genopdagelsen' af Aristoteles. Kendskabet til dele af Aristoteles' produktion var nemlig gået tabt ved det romerske sammenbrud i Vesten. De intensiverede kontakter med såvel det byzantinske rige som den muslimske verden i 11-1200-tallet medførte imidlertid, at en række græske forfattere blev oversat til latin, bl.a. Aristoteles.
Bevægeren Bo
Lyt til artiklen
