Jeg kan huske, at en af drengene i klassen, der var umulig i stort set samtlige fag, kunne hele nærbanekøreplanen udenad med tognumre, materielfortegnelser, vagtplaner og det hele, og var i stand til at holde lange, formfuldendte foredrag om den jyske længdebanes fascinerende historie, dens foregangsmænd, store og små begivenheder osv. Sagde læreren »1951« til ham, svarede han: »Ambulancevognene udgår, Sønderborg gasværksbane lukker«. Hvad er det med de jernbaner? Er det bare Freud og brusende lokomotiver, der trænger ind i mørke tunneler? Men skulle banedrifter så ikke i lige så høj grad findes hos kvinder? Og det her er notorisk en mandeverden. Okay, svaret er måske ret enkelt. For hvis vi går ud fra at pigerne lige nu taler om noget andet, findes der så noget bedre end grejet, hvad enten man er på tog eller biler, fiskestænger eller hi-fi? 'Den store togbog' kalder forlaget 'den ultimative bog om tog'. Det er nok lige overmodigt nok. Prøv for eksempel at tage et kig på hylderne i en boghandel i en mellemstor engelsk provinsby som Bath. Jeg har selv været der, og kan bevidne at jernbaneentusiasmen lever og bl.a. giver sig udtryk i en publikationsiver, der langt ud i fremtiden vil umuliggøre 'den ultimative togbog'. Det ultimative i denne forbindelse består snarere i den minutiøse registrering og dokumentation af alt hvad har eller har haft blot det mindste med banerne at gøre. Gå ind på Dansk Jernbane Klubs hjemmeside og se, at her tilbyder man f.eks. bogen om 'Lemvigbanen 1879-1899-1999' - hvor man har det vidunderlige sig 'Naur-Bur-Vemb - samme vej hjem' - og 'Jernbanehistorisk årbog', hvorfra jeg i øvrigt har hugget ovenstående mulige replik til min skolekammerat. I den verden er det detaljerne, det gælder, ikke den brede oversigt, som denne her bog især formidler.