Mell Kirkpatrick var nattens - og dødens fotograf. Når mørket sænkede sig over vejnettet i 1940 og 50ernes Californien, åbnede han for politiradioen for at høre nyt om de seneste blodige begivenheder i trafikken. Gennem et tiår dokumenterede Kirkpatrick den totalsmadrede, udbrændte og legemligt deformerende bagside af det store oktandrevne eventyr om firhjulet frihed, som er en del af mytologien om Amerika. Fotografierne, der med bogen 'Carcrashes' er blevet offentligt tilgængelige, er taget på et bestemt tidspunkt i USAs historie. Det fremgår tydeligt af bilmærkerne, selvom de kan være svære at identificere, og af den påklædning, både ofre, forbipasserende tilskuere og repræsentanter for ordensmagten er iført. Men Kirkpatricks sort-hvide dokumentarium fra bilismens modne ungdom er samtidig en rystende og tidløs påmindelse om den voldsomme død, som pludselig kan slå ned i en ellers fredelig middelklasseverden. Sådan ser døden ud: Et legeme krøllet sammen i en Continental, der er stødt sammen med en lygtepæl, ben og arme i naturstridige stillinger. En hånd, der stritter frem eller et ben oppe under loftet i et smadret bilvrag. En mand, der ligger i grøften efter med voldsom kraft at være katapulteret ud af frontruden. En stor gansteragtigt udseende mand med hår på, der stadig sidder med hænderne på rattet, men er klemt sammen på alt for lidt plads.
Når boblen brister
Lyt til artiklen
