'Det personlige samfund' er historien om folket og politikerne, der gled fra hinanden. Engang var de tæt forbundne, men fra 1970erne kommer forholdet i en krise. Dels fordi båndene mellem klasser og partier løsnes. Og dels fordi de stadig mere antiautoritære danskere stiller krav om, at politik også bør handle om hverdagsproblemer og tage afsæt i moralske og personlige værdier og emner som miljø, de fremmede, kriminalitet mv.. Men i stedet for at fange disse signaler koncentrerer politikerne sig om at blive gode administratorer af den økonomiske politik i en misforstået tro på, at det er dét, som borgerne vurderer dem på. Og derfor opstår der en afgrundsdyb kløft mellem borgerne og det politiske system, konstaterer Pittelkow. Med sin analyse siger Pittelkow noget meget væsentligt om det politiske liv i dag, som ganske rigtigt er domineret af en teknokratisk 'nødvendighedens politik' og et fravær af dialog og værdier. Et overbevisende eksempel er efterlønssagen, som viser, hvor galt det kan gå, når politikerne foretager et væsentligt indgreb uden først at have haft en dialog med borgerne. Et andet eksempel er, når stadig flere vidtrækkende beslutninger trækkes ind i de årlige økonomiske 'bunkebryllupforlig' - finansloven og kommuneaftaler. Disse forlig lever op til politikerens effektivitetsidealer, men efterlader borgerne med en følelse af ligegyldighed og afstand til det politiske system - fordi de ikke blev inddraget, og fordi de ikke så de værdier, der lå bag politikernes beslutninger.
Politikeren i borgerens verden
Lyt til artiklen
