Den fine og produktive eksistens-psykiater Irvin D. Yalom har skrevet en mærkelig bog, som bygger bro mellem adskillige genrer og med største selvfølgelighed inddrager gods og virkemidler fra både fakta og fiktion. 'Dobbelteksponering' hedder den (efter ét af sine centrale afsnit) og handler bl.a. om at håndtere døden som døende og som pårørende, men i lige så høj grad som dén sjælesørger, der skal lytte og sætte krisen i forløsende relief. Ligesom åndsbeslægtede Finn Skårderud formår Yalom at gøre terapeutens undren og uro til tematisk propel i en mangetydig, dagbogsagtig hybridskrift, som tillader ham at nå langt længere end i sine journaler, men som samtidig aftvinger en form for kritisk selvrefleksion, som rent ud sagt hører til rariteterne i den internationale lægeverden. Dobbelteksponering er - som titlen poetisk lader ane - et forsøg på at skrive en mening frem af det terapeutiske møde: at dechifrere dén særlige kemi, som i glimt kan opstå mellem mennesker, når kontakten er fuldstændig, og terapeuten er mindst lige så meget i lære som sin klient.
Når mennesker mødes
Lyt til artiklen
