Man skulle ikke tro, det kunne lade sig gøre: at skrive en hel bog om den duel, der dræbte Ruslands største digter i 1837 - uden at det bliver enten en sentimental historisk roman eller en tør gennemgang af dokumenter. Men det er lykkedes for den italienske russisk-professor Serena Vitale i bogen, som i engelsk oversættelse hedder 'Pushkin's Button'. Den knap, der er tale om, er ikke en, der sad i vejen for pistolkuglen og reddede Pusjkins liv - en sådan var der desværre ikke - men den knap, der hang og dinglede bag på hans frakke og antydede, at han ikke blev passet så godt derhjemme, som man kunne ønske. Pusjkin var gift med en efter alle udsagn helt usædvanlig smuk ung kvinde, og det var hendes skønhed og dumhed - kombineret med hans forpinthed over forskellige sociale og kunstneriske ydmygelser - der blev digterens død. Natalja Gontjarova var 16 år, da hun i 1831 blev gift med den 32-årige digter, der havde været og fortsatte med at være en succesfuld kvindebedårer. Men hvor hans erobringer var i sagens natur, var hendes eventuelle utroskab en katastrofe. Så selv om Natalja var blottet for sans for sin mands værk og verden, var det ikke hendes fejl, at hun var så ung og dertil indskrænket af sit miljø. Hun fødte ham da også 4 børn (hvis 'ægthed' ingen anfægtede), og det passer ikke rigtig ind i billedet af et evigt dansende og flirtende pigebarn. Men Natalja elskede at danse og var ofte til baller, hvor også tsaren gjorde hendes opvartning. Tsar Nikolaj I afløste Aleksander I i 1825 og hjemkaldte Pusjkin fra eksilet i Sydrusland. Som Mette Dalsgaard skriver i Rosinantes forfatterleksikon, gjorde tsaren sig selv til Pusjkins »personlige og snart meget plagsomme censor« - samtidig med at han så på dennes kone som en lille sag, man ugenert kunne kommentere og kokettere med. Pusjkin fik en rang som kammerjunker, med pligt til at være til stede ved ballerne i uniform - en ydmygelse for landets ubestridte litterære konge.