Da Finn Abrahamowitz for et par uger siden udgav sin Grundtvigbiografi, 'Grundtvig til lykke', mærkede flere sig sammenfaldet med den forestående euroafstemning. Var det ikke også ved den første EF-afstemning i 1972, at Ebbe Kløvedal Reich udsendte sin 'folkebog' om fatter Frederik? Er den gamle som en anden Holger Danske atter ved at rejse sig for at bistå folk i tvivl og fædreland i våde? Det siger noget om både Kløvedal og Grundtvig, at sådan snak kan trives endnu 30 år efter 'Frederik'. Der er blevet sagt mangt et nej og atter nej i det Kløvedal-grundtvigske navn de seneste tredive år, og spørgsmålet er, om det tjener nogen af dem til ære. Når 'folkeånden' huserer, endda i 1970er-stil, husker man på biskop Mynsters ord om styrvolten ved Vartov, nemlig at det er som med løver og elefanter, »kært at de findes, men jeg ønsker ingen omgang med dem«. Men Kløvedal selv minder jo også på den anden side om Georg Brandes: »Han livsværk er en af de hjørnesten, på hvilke det Danmark, som består, er bygget«. Brandes var jo ikke just grundtvigianer, men erkendte, at vi slipper ikke så let.
Fredelige Frederik
Lyt til artiklen
