Brændpunkt Israel

Lyt til artiklen

Hvis nogen havde drømt om en snarlig løsning på den langvarige og blodige israelsk-palæstinensiske konflikt, må de seneste ugers blodsudgydelser have ført til en brat opvågning. Trods fremskridt i den såkaldte fredsproces har kampene med et slag blotlagt mange års opsparede frustrationer, som kun rigtigt kan forstås, hvis de sættes ind i en større sammenhæng. Det er præcis, hvad de bliver i bogen 'En stat for enhver pris', som redaktøren af P1s samfundsvidenskabelige magasin 'Synsfeltet', kultursociologen og Mellemøstspecialisten Birgitte Rahbek, netop har udgivet. Ligesom mange andre bøger om den politisk højspændte problematik er heller ikke denne bog ukontroversiel. Med inspiration fra de såkaldte nye israelske historikere, som gennem de senere år har kastet et nyt lys over deres lands historie, former bogen sig tværtimod som et opgør med mange af myterne bag Israels selvforståelse, og der vil givet være kritikere, som vil anklage bogen for at have en skæv indfaldsvinkel. Afdækningen af zionistiske lederes kynisme kommer undertiden til at skygge for den forståelige frygt, som mange jøder må føle for naboer, der har ført krige og terror mod dem, og som har ønsket staten Israel i havet. Den del af kritikken kan derfor heller ikke afskrives, men det kan bogen nu heller ikke. Ud over at være usædvanlig velskrevet giver den nemlig også et vægtigt bidrag til forståelsen af de frustrationer blandt Mellemøstens palæstinensere, som gennem de seneste uger er slået ud i Intifada-lignende tilstande, hvor stenkastende børn og unge er blevet mødt af soldater fra en af verdens stærkeste hære.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her