Søren Kierkegaard er den store udfordrer. Hvad han dog forlanger af et menneske, for at det kan anses for en sand kristen, som elsker sin næste. Så meget fordrer han, at også i nyeste tid har folk angrebet Kierkegaard for urimelig eller ulogisk forlangende. Jørgen Husted har i Vilhelms Brev hævdet, at Kierkegaards inderligste budskab var en morallære uden religiøst grundlag. Nu har en ung filosof, Klaus Wivel, i en lille bog, Næsten Intet, fremlagt »en jødisk kritik af Søren Kierkegaard«, idet to jødiske filosoffer påstår, at Kierkegaards krav: kærlighed til Gud skal gå forud for kærlighed til næsten, reducerer vores næste til næsten ingenting. Den ene filosof Emanuel Levinas (1906-1995) er i dag en af de mest aktuelle i verden. Jeg har her en bibliografi over publikationer om Levinas på tysk, engelsk, fransk samt skandinaviske sprog. Listen er på over 400 numre, herunder Peter Kemps monografi Levitas, 1992. Bibliografien findes i den norske oversættelse af Levinas: Den Annens Humanisme, oversat af professor Asbjørn Aarnes, og suppleret med vigtige essays, 2. udgave, Oslo 1996. En lykkelig kombination af original og kommentar. Levinas fødtes i Kaunas i Litauen. Den jødiske grundkultur var russisk, og hans første lærere var i russisk og hebraisk; den hebraiske bibel blev en vigtig inspirationskilde. Sine universitetsstudier drev Levinas i Strasbourg; fransk blev hans sprog og, fra 1931, hans nationalitet. Men Dostojevskij havde givet ham en ledetråd for hans tænkning og liv: »Enhver af os er skyldig over for alle og alt, og jeg mere end de andre«. Levinas er som Kierkegaard individualist; men i stedet for den danske filosofs grundbegreb, den Enkelte, sætter den franske den Anden. I sin disputats, Totalitet og Uendelighed (1961) er et menneskes forhold til den Anden eller Næsten oplevelsen af etikken, der er grundlaget for al filosofi. Allerede 1862 blev Levinas professor i filosofi ved Sorbonne. Asbjørn Aarnes har refereret dele af samtaler ved en visit hos Levinas i Paris, hvor værten siger: »Har De på norsk dette vidunderlige udtryk: aprés vous? Denne enkle høflighedsfrase rummer hele min filosofi«. På spørgsmål om »den Anden« ikke indebærer at bøje hovedet og tage mod ordre, svarer filosoffen: »Den anden henrykker mig, m'éxalte , rykker mig ud af forkrampninger i selvet; den Andens ansigt sætter mig under ansvar«.