Dagbøger tæller ned til døden

Lyt til artiklen

Man kan se af hans dagbogsoptegnelser, at han mod slutningen af sit liv er ved at genopstå i den litterære hukommelse. Han skriver kort og sarkastisk om tilbuddene, der løber ind, bl.a. fra det ungarske forfatterforbund, der er parat til at udsende de samlede værker i skind.

Et mindesmærke? spørger han. Mindesmærker pisser hundene på. Ellers er fortiden mest et ekko. Dels i form af personlige erindringer fra ungdommen i Budapest, Tyskland, Frankrig, over emigrationen i 1948 og mere end tre årtier i USA.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Dramatiske kaffetal i hjemme­plejen udløser alarmklokke

    2. 2

  2. »Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«

    3. 3

  3. Sofie Gråbøl: »Jeg kommer aldrig til at opleve det igen«

    4. 4

  4. »Altså, er det virkelig sådan, at kvinder i 2026 ikke må være sammen med mange mænd?«

    5. 5

  5. Med et enkelt ord var hun med til at ændre verdens­historien

    6. 6

  6. Formand: Kortlæg­ning er et »vink med en vognstang« til arbejds­giverne

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her