I første tredjedel af 1500-tallet stod de tyrkiske styrker fra det osmanniske rige langt inde i Europa. Balkan og Ungarn var allerede faldet, og i 1529 blev Wien belejret.
I samme periode var Europa ved at blive splittet som en følge af reformationen i nord. Det var med andre ord en periode præget af enorme politiske udfordringer og religiøse omvæltninger.
I en sådan krisesituation må man forvente en eller anden form for ideologisk mobilisering, hvad man måske kunne kalde en ’frygtens politik’, der har til hensigt at dæmonisere modparten, samtidig med at den lover frelse og lykke for tilhængerne.
Danmark var jo ikke direkte truet af de tyrkiske styrker, alligevel overtog danske teologer og regenter den antityrkiske retorik fra den store nabo i syd, Tyskland, hvor tyrkerne opfattedes som den største trussel mod kristenheden og det kristne Europa.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
