Da han er omkring fem år, begynder han og hans mor at lege, at de er husassistenter. Det sker om formiddagen, når faderen er gået på arbejde. Moderen har syet to ens forklæder i hvidt bomuld med en smæk foran og fine sløjfer bagpå. Et til hende og et til drengen. Rengøringen går som en leg!
Skidegod historie
En dag kommer faderen uventet hjem og ser nu sin egen søn rende rundt og ligne en »tøsedreng«. Moderen mener, at de nok hellere må være mere forsigtige fremover. Forklædet bliver lagt væk for et stykke tid ...
Man tænker på den franske Jean Genets stykke ’Stuepigerne’ fra 1947: Skønt setuppet er anderledes, er det den samme absurde leg, hvor køn, magt og roller er i spil. Men scenen her er ingen fiktion; det er erindringer.
Gyldendal må have gjort store øjne under gennemlæsningen af Kaare Scheuer Pedersens manuskript. Ikke fordi bogen har litterære kvaliteter, men fordi det er en skidegod historie. Frygtelig og fascinerende.
Bizar barndom Scenen med forklædet er kun begyndelsen på en drengs bizarre barndom og opvækst i 1940’ernes og 50’ernes København og med en mor, der inderligt ønskede sig en pige. Det får hun så – på sin egen måde. Faderen dør meget bekvemt. Dermed sættes i første omgang også den symbolske Fader – loven og kønsmoralen – ud af kraft. Forholdet mellem mor og søn kan fortsætte uforstyrret. De begynder at sove i samme seng, forklæderne findes frem, og moderen syr en kjole til ham.
