Chagall pyntede verden med flyvende dyr og mennesker

Fuldbragt. Marc Chagall giver de sidste instrukser, før gæsterne entrer Musée des Arts Décoratifs i Paris i 1959. Maleriet hedder 'Le Dimanche'.
Fuldbragt. Marc Chagall giver de sidste instrukser, før gæsterne entrer Musée des Arts Décoratifs i Paris i 1959. Maleriet hedder 'Le Dimanche'.
Lyt til artiklen

Marc Chagall blev 97 år gammel. Han døde af et hjerteanfald, netop da han forlod den elevator, der forbandt hans atelier med den beboede del af hans hus i Sydfrankrig. Det var 28. marts 1985 efter en stille dag ved arbejdet. Disse oplysninger siger noget om detaljeringsgraden i den definitive og lydefri biografi over Chagalls liv, som Jackie Wullschlager har begået. Chagalls liv er her blevet lagt til rette som en stak kort klar til at blive taget fra.

Vandaler ødelægger værk af Chagall Det er en blandet stak med jokere, der arbejder for Stalins efterretningstjeneste, kunstnere som konger, der vil være esser, dronninger med forsmåede ambitioner, knægte, der ikke må se deres far, og et hav af andre mindre kort, der ofres undervejs i spillet som indbyggerne i Chagalls fødeby, Vitebsk, der bevidnede byens forvandling til en stor chagallsk fantasi i de første år efter den russiske revolution, hvor hele byen blev pyntet med flyvende dyr og mennesker, til nogle ganske få overlevende kravler ud af byens ruiner efter Anden Verdenskrig, hvor Chagall befinder sig i eksil i USA med en række andre særligt udvalgte jøder. Ingen vidste, hvad de skulle stille op, da det nærmest guddommelige centrum for en række kvinders liv var gået bort. Hans efterhånden alkoholiserede datter, der havde styret den omfattende udstillingsvirksomhed og alle ’public relations’ stod med et slag uden arbejde, hans tredje kone uden sin første og eneste store kærlighed. Derfor endte den billedkunstner i det 20. århundrede, der løftede den jødiske arv i vestlig kultur og bar den med sig gennem stalinisme, nazisme og zionisme, »til mange af hans jødiske beundreres sorg« på en kristen kirkegård. Dog fik en jødisk mand lov til at fremsige ’Kaddish’, den jødiske lovprisning af Gud, som bl.a. bruges ved dødsfald. Russisk-jødiske kultur Intet i Chagalls liv og kunst kan forstås uden kendskab til den russisk-jødiske kultur, som der redegøres for i bogen. Når forholdet mellem Chagall og hans anden kone, Virginia, forbliver uharmonisk, skyldes det, at hun er ranglet, ikke jøde og ikke kan lave russisk mad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her