Pittelkow og Jespersen er imod fundamentalisme. Men det er antallet af muslimer, de advarer imod. Det første er velbegrundet. Det andet er en anelse manisk. De er jo ikke hvem som helst. Selv om de gerne kritiserer andre for at tilhøre eliten, er de selv en del af den privilegerede danske elite. Den ene er folketingsmedlem for det regerende parti og tidligere minister. Den anden er kommentator ved Danmarks største avis og tidligere spindoktor for en statsminister.
Heftig advarsel
De er ikke alene tæt på magten, for de har i årevis været en del af den – skønt de gerne vil se sig selv som fortalere for et undervurderet folk i et oprør mod »den politisk korrekte mindretalsdyrkelse«.
Deres advarsel er heftig. Europas muslimske befolkning vokser, og i Pittelkow og Jespersens øjne kan resultatet snart blive radikalisering, parallelsamfund, kriminalitet, trusler mod ytringsfriheden, terror. Det lyder absolut ikke rart, hvis det er sker som spået.
Forfatterne har masser af eksempler på totalitære kræfter, som med henvisning til islam kræver mere magt, mindre ligestilling, mindre ytringsfrihed og er villige til at anvende vold. Og masser af eksempler på frustrerede, uopdragne og ofte unge mennesker, som ikke opfører sig ordentligt. Europa sover Skal vi tro Pittelkow og Jespersen, er det Europas nye virkelighed, fordi totalitære kræfter fisker i rørte vande, og fordi det demokratiske Europa ikke er vågent. Og de er overbevist om, at mere af slagsen er på vej. Men deres ærinde er ikke at lytte til – eller tale med – muslimer, som godt kan forene demokrati og velfærdsstat med islam og forskellige grader af tro. Tværtimod, de har travlt med at sandsynliggøre, at det er umuligt. »Islam drejer sig ikke bare om tro, men om magt«, skriver de. Og en god velintegreret muslim er ifølge Pittelkow o& Jespersen en sekulær muslim. Muslimsk skræmmebillede Balladen ved rydningen af Jagtvej 69 gav andre gode eksempler på utilpassede unge, som hærger deres egen by. Christiania har også i perioder udviklet sig til et parallelsamfund med kriminalitet, ligesom de fleste storbyer – ikke kun på vores breddegrader og i vores kultur – har oplevet social frustration, vold og ballade.
