Jeg vidste ikke, at 'solgt til stanglakrids' kan føres tilbage til, at udtjente heste blev solgt til slagtning, hvor deres blod var en vigtig ingrediens i lakridsfremstilling. 'Skriften på væggen' kan jeg takke min skoletids kristendomstimer for, at jeg ser for mig, hver gang jeg hører udtrykket. (Guds hånd skriver, at Babylons konge er vejet og fundet for let). Fru Jørgensen, som var missionsk, formulerede det dog ikke, som om babylonernes frugtbarhedskult slet og ret var en torn i øjet på de kristne. Selv en bondefødt gammeldansker, der nok mener at have styr på både en højmesses forløb og på vort sprogs faste vendinger kan finde ny viden i 'Hvorfor det?', en illustreret kulturhistorisk opslagsbog af Mette og Mogens Eilertsen (sidstnævnte er kunsthistoriker og fhv. skoleinspektør). Turist i egen kultur Bogen, der har den fantasifuldt udforskende Spørge-Jørgen som sit erklærede forbillede, fortæller i første dels alfabetiske orden om oprindelse og betydning af en række danske talemåder; i anden del har den nogle temaartikler, hvor en (måske) kultur- og historieløs generation belæres om for eksempel årets mærkedage, om diverse universelle symboler, om den danske kirkes bygning, symboler og ritualer, samt hvad vore traditionelle handlinger i forskellige livsafsnit symboliserer eller engang havde af praktisk betydning. Og så er der de for os nye, for eksempel 'Ramadan', som netop en gammeldansker nok kan have brug for at få sat kulturhistorisk på plads. Andre oplysninger i bogens temaartikler er så elementære, at man som læser næsten føler sig som turist i sin egen kultur. Det tager man såmænd heller ikke skade af. Og hvor stiv er man egentlig i dansk navneskik, når det kommer til stykket? Så stiv, at man ved, at en 'Wegener' må være fjern efterkommer af en vognmager fra dengang håndværkere talte tysk i Danmark? Alskens tommelfingre I bogens første del, under opslaget 'Tomlen op ... eller ned', viser det sig, at man skal være forsigtig med sin brug af tommelfingre - antallet af dem ufortalt. Den nedadvendte tommelfinger var publikums krav om, at en overvundet gladiator i romerrigets arenaer skulle dræbes (med kølleslag mod hovedet, så der ikke kunne snydes!), mens der er teorier om, at det modsatte (tomlen op) faktisk kommer fra England og USA - langt senere, naturligvis. Men bl.a. på Sardinien, i Grækenland og Libanon er den opadvendte tommelfinger angiveligt et fornærmende tegn ... Tilbage til romerriget: Ville man skåne en gladiator, holdt man tommelfingeren presset mod håndfladen - som man stadig gør i tysk og engelsk sprogbrug. På dansk kan to personer 'tomme på', at noget går godt, dvs. trykke deres tomler mod hinanden eller sågar - i en mere ekshibitionistisk form - slå hænderne sammen med den andens over hovedet eller ved hoften ('high 5' eller 'low 5') eventuelt med udråbet: 'Giv mig fem!' som tegn på samhørighed eller indgået aftale. (Udtrykket 'at tomle' om kropssproget i vejkanten for at komme med i en bil er mærkeligt nok ikke omtalt). Kartofler og halal Hvorfor 'kartoffel' er et opslagsord i en bog som denne, der behandler 'Talemåder & traditioner, skikke og symboler' kan man undre sig over, men den giver anledning til historien om kartoffelchipsens oprindelse: Den stenrige jernbanekonge C. Vanderbilt klagede i 1853 på et New York-hotel over de stegte kartoflers tykkelse og manglende sprødhed. Kokken fik brok nok og serverede så de papirtynde, hårdt oliestegte skiver, vi siden også har kaldt franske kartofler, fordi de kom til Danmark i 1960'erne via Frankrig. Inden de blev junkfood, var de endnu i min barndom pikant ekstra tilbehør til f.eks. vildt med sovs, gelé og kogte hvide kartofler. Nu vi er ved fødevarerne, så har bogen en udmærket, beroligende forklaring på 'halal' - ord såvel som slagtning. (I Danmark kun tilladt efter boltpistolbedøvelse, men ellers med hovedet mod Mekka og kniven skjult for dyret ...). Hjemmelavet forklaring Ordet 'kniv' indgår ifølge bogen i 'Kirsten Giftekniv', fordi navnet betegner en intrigant person, der 'skærer igennem' (!) og gerne vil bestemme for andre - specielt med henblik på at sammensætte par. Med risiko for at blive kaldt en sådan (som jeg nu aldrig har opfattet som noget negativt) er jeg fristet til at skære igennem og sige, at den forklaring lyder lidt hjemmelavet til lejligheden. Den deles da heller ikke af Nudansk Ordbog. I det hele taget kan ordbogsopslag gøre underværker - især når man vil gøre sig klog på tryk; det ved en bladsmører som jeg af bitter erfaring. Hele molevitten Forfatterne til 'Hvorfor det?' kan ikke nære sig for at komme med personlige vurderinger, for eksempel under 'indre svinehund' og 'middelalder', men det gør såmænd ikke så meget. Det vil om nogle år blive læst som typisk for netop vores tid. 'Hvorfor det?' kan trods sit kiksede forsidemotiv (Rodins 'Grubleren') anbefales til både begyndere og mere kulturgarvede danskere. Her er ikke plads til at omtale hele molevitten. Det ord kommer for øvrigt fra den franske folkedans menuetten, som blev indført ved hoffet omkring 1650. Så skal man have hele molevitten med, betyder det alle menuettens ture.