Det har været en pine at læse denne bog. Jeg har slæbt mig igennem og har gang på gang måttet lægge den fra mig. For pyha, hvor er den altså godt skruet sammen. Og hvor er teksten dog gennemarbejdet og billederne smukke. Slet ikke noget, jeg kan anbefale folk med sarte sjæle og små gartnere i maven. For man vil bare af sted til Møn. Ned og gå rundt i den fantastiske have ved Liselund og kigge ind ad vinduerne i de fine bygninger klos op og ned ad klintens stejle skrænter. Det er derfor, det har været så hårdt at læse Bente Scavenius’ vidunderlige bog, for jeg har hverken haft tid til at komme til Møn eller mulighed for at sætte mig ud i en have og nyde formiddagssolen.
Jeg bor nemlig hverken på Møn eller er indehaver af en have. Men gid jeg gjorde.
